Norma  / Picnic  / Billetter  / Praktiske oplysninger  / Tidligere Sæsoner  / Om Opera Hedeland  / Nyheder  / English 

mail print
Bag om Norma

Billedet er fra 2007-opsætningen af Carmen

Den tragiske opera Norma hører til blandt Bellinis vigtigste værker, og den spillede en central rolle for Bellinis internationale anerkendelse som operakomponist både for sin tid og i dag.

Operakomponisten Vincenzo Bellini (1801 – 1835) er født og opvokset på Sicilien i Italien. Bellini blev født ind i en musikalsk familie, og interessen for musikkens verden fattede han tidligt. Allerede som seksårig havde han komponeret sine første musikstykker.

Tragiske operaer og storslåede lyriske kompositioner
Bellini er berømt for sin produktion af tragiske operaer og sin store lyriske formåen. I alt 10 operaer nåede Bellini at komponere i sit kun 34 år lange liv. Blandt disse har især La Sonnambula (Søvngængersken) og Norma vækket international opmærksomhed og givet Bellini stor anerkendelse verden over.

To musikalske genier i skøn forening
Librettoen til Norma er skrevet af Felice Romani, som Bellini havde et omfattende samarbejde med. Romani har skrevet librettoerne til størstedelen af Bellinis operaer, og det hævdes, at de to musikalske talenter fungerede som et perfekt supplement til hinanden, hvilket resulterede i en række musikalske mesterstykker heriblandt Norma.

Norma – en forrygende succes
Norma havde urpremiere på Teatro alla Scala i Milano i 1831, og operaen opnåede hurtigt succes i både ind- og udland. Det var især den iørefaldende arie Casta Diva, der blev populær blandt publikum. Titelpartiet som Norma er kendt som et overmåde vanskeligt sopranparti, der har udfordret utallige af verdens største solister. En af de operasolister, der har opnået størst succes i titelrollen som Norma, er den berømte græske sopran Maria Callas, der har optrådt i dette parti adskillige gange. Her kan hun ses som Norma i Paris 1958 under fremførelsen af Normas mest populære arie Casta Diva:

Maria Callas synger Casta Diva

print mail top