Opera Hedeland er beliggende i smukke omgivelser på adressen Tranemosevej 8 i Hedehusene nær Roskilde.
Til- og frakørsel i egen bil forudsætter, at man ankommer i god tid, således at man undgår forsinkelser grundet mulig kødannelse på Brandhøjgaardsvej. Der er regulering af trafikken før og efter forestillingen og P-områderne er oplyste.Find let vej
Den nemmeste vejledning i at komme til Opera Hedeland, findes på undersiden Kort og Kørsel. Der har vi integreret Googles kort- og kørselsfunktion. Klik der hvor der står Hertil med blåt og indtast den adresse du skal køre fra. Bagefter klikker du start for at blive ledt videre til sattelitkort med indtegnet rute og detaljeret kørselsvejledning.
Hurtige anvisninger kan du få herunder:
Kørsel fra Holbæk motorvejen
Hvis man kommer ad Holbæk-motorvejen, skal man køre af ved frakørsel 9 til Trekroner og Hedehusene.
I rundkørslen tager man udgangen mod Hedehusene og kører herefter et par hundrede meter mod syd. Så rammer man Hovedgaden og kører ca. 1 km. mod øst.
Ved Brandhøjgårdsvej (v. det tidligere mejeri) drejer man mod syd og kører ca. 3 km, før man har Tranemosevej og amfiteatret på sin højre side. På venstre side har man Reerslev kirke. Der vil være skiltning ved Brandhøjgårdsvej både i nordlig og sydlig retning.
Kørsel fra Syd-motorvejen
Kommer man fra Syd-motorvejen, skal man dreje af ved frakørsel 29 og fortsætte i vestlig retning ad Tune Landevej til krydset i Stærkende. Her vil der være skilte til amfiteatret.
Parkeringsforhold
Der er gode parkeringsforhold ved Hedeland Amfiteater. P-arealerne er op-markerede og gæster skal følge p-vagternes anvisninger, således at parkering og færdsel finder sted under størst mulig hensyntagen til de øvrige gæster.
Parkering og kørsel fra 2009
I 2009 vil der - under forudsætning af en lokalplansændring - være forandringer i landskabet omkring amfi-scenen. Kørevejen ind til p-området kommer til at ændre forløb, ligesom der vil være forbedringer i selve p-området. Vi lægger sammen med områdets ejer, Hedeland I/S, stor vægt på at optimere de fysiske rammer for vores gæster og ændringerne er et led i den målsætning.