Igen i år: Overvældende begejstring for Opera Hedeland

Opera Hedeland har afsluttet publikumsevalueringen af årets forestilling, Bellinis Søvngængersken. Resultatet er særdeles positivt, og publikums vurdering af oplevelsen har ikke svært ved at matche de begejstrede anmeldere.

Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Opera Hedeland til en ven eller kollega? Det spørgsmål har Opera Hedeland stillet årets publikummer umiddelbart efter forestillingen. Svaret på spørgsmålet blæser ikke i vinden over hedelandskabet, men står snarere mejslet i sten: Meget sandsynligt! Sådan svarer hele 9o ud af 100.

Publikum er vigtigst
”Anmeldelserne har været meget, meget fine igen i år, så vi fornemmede, at vi havde fat i den lange ende. Men selvfølgelig glæder vi os særligt meget over at få bekræftet vores antagelser fra de allervigtigste, nemlig publikum,” siger operachef Claus Lynge til målingen.

Mange gengangere
En stor del af Opera Hedelands publikum er gengangere og besøger stedet år efter år. Også dette bekræftes i målingen, som viser, at hele 96 procent overvejer at vende tilbage næste år, hvor Opera Hedeland opfører Puccinis berømte La Boheme.

Går efter flere nye gæster
”Vi er simpelthen så glade for, at stampublikummet bliver ved at komme. Men vi er også interesseret i at tiltrække nye, og lige nu arbejder vi målrettet på at få fat i både lokale virksomheder og de unge under 30, som vi vil skræddersy noget helt særligt til,” siger Claus Lynge.

Billetterne til La Boheme er sat til salg og kan købes via Ticketmaster

En glad vinder
I forbindelse med indsamlingen af besvarelserne, som bliver brugt til at udvikle Opera Hedeland i tråd med publikums ønsker, udloddede Opera Hedeland fire billetter inklusive picnic-kurv til La Boheme i 2017. Den glade vinder blev:

Linda Jensen, Viby Sjælland

Stort tillykke til Linda!