Norma  / Picnic  / Billetter  / Praktiske oplysninger  / Tidligere Sæsoner  / Om Opera Hedeland  / Nyheder  / English 

mail print
Hedeland

Opera Hedeland har fået sit navn fra det naturområde - Hedeland - det ligger i. Historien om Hedeland tager afsæt i et område skabt af isens vandring under den sidste istid. Siden har først dyrkning af den frodige jord og udvinding af ler og grus sat sit præg på heden.

I 1978 gik Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommune samt Roskildes og Københavns amtskommune, sammen om at omdanne Hedelands 1500 hektar til et stort fritidslandskab. I dag er over halvdelen af området, inddraget i et stykke unik natur med et væld af tilbud.

Økologiske Principper
Et af målene for Hedeland var at opnå et varieret landskab med megen vegetation drevet efter økologiske principper. På de store plantefelter er eg valgt som hovedtræ, suppleret med elletræ. Udover skovpartierne giver terrænet i Hedeland et landskabsbillede med søer, kanaler, sletter og bakker, der til sammen giver en spændende og righoldig flora og fauna.

Området er til for at blive brugt
Hedelands natur er til for at blive brugt som udgangspunkt for oplevelser i det fri. Har man lyst må man samle vilde bær, svampe, lav og mos til eget brug under ture i den smukke natur. Det er også muligt at fiske i områdets søer og vandløb med gyldigt fiskekort.

Et væld af tilbud
Udover naturen i sig selv, bidrager et væld af foreninger til, at der er mange forskellige oplevelser at hente i Hedeland. Er man mekanik eller motorinteresseret kan man besøge knallertbanen, minijernbanen, motorklubben eller Hedeland Racingcenter. Er det ikke motorolie og tændrør, der står øverst på ønskelisten byder Hedeland også på skibakke, rideklubber, spejdere, golf og en årlig pinsegudstjeneste i amfiteatret.

Har du lyst til at gøre brug af områdets mange tilbud, så kan information hentes på Hedelands hjemmeside www.hedeland.dk.

print mail top