Operaforestilling i 2022: AIDA
Giuseppe Verdis operaforestilling AIDA om den slavegjorte etiopiske prinsesse, der forelsker sig i den egyptiske hærfører Radamés. Oplev den under åben himmel den 5. 12. og 13. august 2022.
Med det gamle Egypten som bagtæppe er AIDA en tidløs historie om krig, kærlighed og forræderi. Historien er en rutsjebane af følelser fortalt gennem Verdis smukke og udtryksfulde musik.
AIDA er en etiopisk prinsesse, som holdes fanget i Egypten, forelsket i general Radamés. Følelserne er gengældte, men da Radamés udvælges til at føre krig mod Etiopien, konfronteres de to elskende med det svære valg mellem kærligheden til hinanden og loyaliteten overfor deres lande.
Karakterne i AIDA udsættes for uløselige dilemmaer og store moralske prøvelser. Er kærligheden vigtigere end nationen? Måske. Men gælder det samme, hvis ens far er nationens leder, og kærligheden koster menneskeliv?
Verdi blotter nådeløst både mennesker og nationers fejlbarlighed, men vi efterlades ikke uden glimt af håb. Og undervejs kan vi lade os rive med af storslåede øjeblikke, hvor musik, sang og drama får himlen over hedelandet til at skælve.
Her kan du læse om det talentspækkede cast, du kan glæde dig til at opleve i ‘Aida’.
Læs mere om Giuseppe Verdis fortryllende fortælling Aida her.
Billetter til AIDA i Opera Hedeland
Hvordan Verdis operaforestilling AIDA udspiller sig under åben himmel i Opera Hedeland kan opleves ved selvsyn den 5., 12 og 13. august. Billetter købes via Ticketmaster. Læs mere om siddepladser, rabatter mv. under filmen.
BILLETTER
Billetter til Opera Hedelands tre årlige forestillinger købes via Ticketmaster. Det er muligt at vælge præcis, hvor I vil sidde. Operaen er i fire akter med en samlet spilletid på ca. 3 timer, inklusive 15 minutters pause. Koncertstart er kl. 20.00.
Der er tre priskategorier (angivne priser er inkl. Ticketmasters gebyr)
A: kr. 610,-
B: kr. 510,-
C: kr. 320,-
Pris for picnic-boks (købes samme sted som billetter):
Kr. 215,-
Ungdomsrabat
Unge under 25 år kan købe billet til halv pris.
Køb med rabat hos Ticketmaster
Rabat til ældre
Spar 15% på almindelige billetter
Spar 25% på familiepakke
Bemærk:
Rabatten kræver medlemskab af Ældresagen
Familiepakken gælder B- og C-billetter og kræver min. 4 deltagere.
Familierabat
Gæster over 40 år, som køber fuldprisbillet, kan tage gæster under 40 år med til halv pris.
Tilbuddet gælder B- og C-billetter.
Køb med rabat hos Ticketmaster
Grupperabat
Ved samlet køb af mindst 10 billetter gives 10% rabat.
Gruppebilletter købes per telefon eller på fysiske salgssteder.
- Ring til Ticketmaster på 38481630 fra 10-17 alle hverdage
- Find fysiske salgssteder her
Der kan købes billetter gennem Ticketmaster på tre måder:
- Find og køb billetter på ticketmaster.dk
- Bestil dine billetter på tlf. 38481630
- Besøg et af Ticketmasters salgssteder
Hvis du oplever problemer på Ticketmasters hjemmeside kan du få telefonisk hjælp via ovenstående nummer. Bemærk dog, at der kan være en vis ventetid.
Teatret er delt op i tre sektioner (I, II og III). De tre billetkategorier er markeret med hver sin farve i salsplanen nedenfor.
Nummereringen af pladserne er fortløbende med uret. Der er 17 rækker med række 1 tættest scenen. Kørestolsikonet på række 17 i sektion I markerer området for kørestolsbrugere.
Alle pladser er gode
Udsynet fungerer særdeles godt fra samtlige pladser i amfiteatret. Himmel, landskab, sø, scene, orkester og tekstanlæg når hele vejen rundt. Det samme gælder lyden. Vi har lavet akustiske modeller, der definerer lyddækningen, og konklusionen er, at lydkvaliteten er stort set ens i hele teatret.
Alle arrangementer er desuden udviklet med tanke på at fungere og kommunikere i en 180 graders vinkel.
Vær forsigtig
Når publikum forlader teatret er det vigtigt ikke at forsøge at forcere græsskråningerne, da de er glatte af aftenens dug og kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Gør operaforestillingen til en festlig begivenhed for kolleger eller kunder. Opera Hedeland tilbyder 10% grupperabat til firmaer og kulturklubber ved køb af mindst 10 billetter. Fra 2021 er det tillige blevet muligt at give medarbejderne skattefrie oplevelsesgavekort.
Bestil via Ticketmasters Erhvervsservice på 3848 1635
Vi skræddersyr desuden løsninger for større grupper. Mulighederne er mange. Det kan blandt andet være:
- Kundearrangementer for virksomheder med rundvisning, fællesspisning, VIP arrangement eller foredrag om området inden forestillingen
- Rundvisning i Hedeland – kan også arrangeres uden for spilledagene, evt. med en naturvejleder koblet som kan fortælle om den helt særlige natur
- Kulturelle sponsorater – hvor virksomheder kan støtte unges mulighed for særlig kulturoplevelse i form af ungdomsbilletter til Opera Hedeland
- Særlig tilkøb i form af udvalgte sangere og pianist der besøger jeres virksomhed eller forening sammen med oplæg ved operachef Claus Lynge
- Oplæg/foredrag ved operachef Claus Lynge om at drive en kulturvirksomhed efter LEAN-principper
Kontakt venligst Operachef, Claus Lynge, på claus@operahedeland.dk
Opera Hedeland har med omhu tilpasset sig gæster med særlige behov. F.eks. er det let at komme til og fra sceneområdet – også for gangbesværede. Siddepladserne er tillige komfortable.
Nem adgang for gangbesværede
- Der er reserveret pladser til kørestole på øverste række i teatrets midtersektion. Disse købes ved at ringe direkte til vores billetudbyder Ticketmaster på 38 48 16 33
- Teatrets personale er instrueret i at vise særligt stor hjælpsomhed til kørestolsbrugere og personer med særlige behov
- De er etableret handicaptoiletter ved de øvrige toiletter
- Parkeringen er placeret i nær afstand fra sceneområdet. Spørg parkeringsvagterne, hvis du er i tvivl om hvor du skal parkere
Ledsagerkort
Opera Hedeland er tilsluttet ledsagekort-ordningen. Det betyder, at ledsagere til gæster med særlige behov med gyldigt ledsagerkort kan komme gratis ind til forestillingen.
Da vi kun råder over 24 kørestolspladser, kan vi ikke garantere, at ledsagere kan sidde ved siden af gæsten med særlige behov. I tilfælde af udsolgt vil der blive anvist en plads til ledsageren af vores personale på stedet.
Læs mere og bestil ledsagerkort her
Hjælp os til at blive bedre
Du er velkommen til at kontakte Opera Hedeland med forslag til forbedring af forholdende.
Aflysning f.eks. på grund af dårligt vejr sker yderst sjældent og kun hvis det er strengt nødvendigt. Ved aflysning refunderes den fulde billetpris. Ticketmasters gebyr refunderes ikke.