Operaforestilling i 2023: Askepot

Rossinis spøgefulde operaforestilling ’Askepot’ er om steddatteren Askepot, der holdes som tjenestepige og som vinder prinsens hjerte til stor misundelse for sine to stedsøstre. Oplev den under åben himmel den 5., 11. og 12. august 2023.

KØB BILLETTER

Med augusthimlen som levende bagtæppe opfører Opera Hedeland for første gang en opera af Gioacchino Rossini, når folkeeventyret om den underdanige Askepot foldes ud i en underholdende opera i to akter i Opera Hedelands smukke amfiteater.

Scenen er sat i 1700-tallets Italien og med en afveksling mellem det morsomme og det inderlige, følger vi Askepots udfordringer som fattig, lydig steddatter. Kender man i forvejen Disneys Askepot, vil man nok bemærke, at Rossini har afløst den onde stedmor med en fordrukken stedfar, Don Magnifico, ligesom der finder en klassisk identitetsforvirring sted, når prinsen bytter plads med sin kammertjener.

På trods af den ubehagelige stedfader, der har drukket alle pengene op, og de to onde stedsøstre, Clorinda og Tisbe, der dag ud og dag ind gør livet surt for Askepot, lykkedes det Askepot at komme til bal hos prinsen, Don Ramiro, der leder efter en fremtidig kone og som fortrylles af den ukendte Askepots skønhed og væsen.

Uanset om man er operaelsker eller for første gang skal give sig i kast med operakunstens fortryllende verden, er denne Askepot-opera fra 1817 en vidunderlig oplevelse, da fortællingen er både genkendelig, humoristisk og overraskende.

Om Rossini

Gioacchino Rossini er en af musikhistoriens allerstørste og mest succesfulde komponister. Han blev født i 1792, året efter Mozarts død. Gennem sit liv skrev han 32 operaer, der opførtes overalt i Europa, og som kan opleves i tro og nytænkende versioner den dag i dag. Rossini er særligt kendt for sine komiske operaer, hvor persontegninger og musikalsk ekvilibrisme står markant i forgrunden.

BILLETTER

Billetter til Opera Hedelands tre årlige forestillinger købes via Ticketmaster. Det er muligt at vælge præcis, hvor I vil sidde. Operaen er i fire akter med en samlet spilletid på ca. 3 timer, inklusive 15 minutters pause. Koncertstart er kl. 20.00.

Køb nu hos Ticketmaster

Der er tre priskategorier (angivne priser er inkl. Ticketmasters gebyr)

A: kr. 610,-
B: kr. 510,-
C: kr. 320,-

Pris for picnic-boks (købes samme sted som billetter):

Kr. 215,-

Køb billet nu hos Ticketmaster!

Ungdomsrabat

Unge under 25 år kan købe billet til halv pris.

Køb med rabat hos Ticketmaster

Rabat til ældre

Spar 15% på almindelige billetter
Spar 25% på familiepakke

Køb med rabat via Ældresagen

Bemærk:
Rabatten kræver medlemskab af Ældresagen
Familiepakken gælder B- og C-billetter og kræver min. 4 deltagere.

Familierabat

Gæster over 40 år, som køber fuldprisbillet, kan tage gæster under 40 år med til halv pris.

Tilbuddet gælder B- og C-billetter.

Køb med rabat hos Ticketmaster

Grupperabat

Ved samlet køb af mindst 10 billetter gives 10% rabat.

Gruppebilletter købes per telefon eller på fysiske salgssteder.

Der kan købes billetter gennem Ticketmaster på tre måder:

Hvis du oplever problemer på Ticketmasters hjemmeside kan du få telefonisk hjælp via ovenstående nummer. Bemærk dog, at der kan være en vis ventetid.

Teatret er delt op i tre sektioner (I, II og III). De tre billetkategorier er markeret med hver sin farve i salsplanen nedenfor.

Nummereringen af pladserne er fortløbende med uret. Der er 17 rækker med række 1 tættest scenen. Kørestolsikonet på række 17 i sektion I markerer området for kørestolsbrugere.

Alle pladser er gode

Udsynet fungerer særdeles godt fra samtlige pladser i amfiteatret. Himmel, landskab, sø, scene, orkester og tekstanlæg når hele vejen rundt. Det samme gælder lyden. Vi har lavet akustiske modeller, der definerer lyddækningen, og konklusionen er, at lydkvaliteten er stort set ens i hele teatret.

Alle arrangementer er desuden udviklet med tanke på at fungere og kommunikere i en 180 graders vinkel.

Vær forsigtig

Når publikum forlader teatret er det vigtigt ikke at forsøge at forcere græsskråningerne, da de er glatte af aftenens dug og kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

Gør operaforestillingen til en festlig begivenhed for kolleger eller kunder. Opera Hedeland tilbyder 10% grupperabat til firmaer og kulturklubber ved køb af mindst 10 billetter. Fra 2021 er det tillige blevet muligt at give medarbejderne skattefrie oplevelsesgavekort.

Bestil via Ticketmasters Erhvervsservice på 3848 1635

Vi skræddersyr desuden løsninger for større grupper. Mulighederne er mange. Det kan blandt andet være:

  • Kundearrangementer for virksomheder med rundvisning, fællesspisning, VIP arrangement eller foredrag om området inden forestillingen
  • Rundvisning i Hedeland – kan også arrangeres uden for spilledagene, evt. med en naturvejleder koblet som kan fortælle om den helt særlige natur
  • Kulturelle sponsorater – hvor virksomheder kan støtte unges mulighed for særlig kulturoplevelse i form af ungdomsbilletter til Opera Hedeland
  • Særlig tilkøb i form af udvalgte sangere og pianist der besøger jeres virksomhed eller forening sammen med oplæg ved operachef Claus Lynge
  • Oplæg/foredrag ved operachef Claus Lynge om at drive en kulturvirksomhed efter LEAN-principper

Kontakt venligst Operachef, Claus Lynge, på claus@operahedeland.dk

Opera Hedeland har med omhu tilpasset sig gæster med særlige behov. F.eks. er det let at komme til og fra sceneområdet – også for gangbesværede. Siddepladserne er tillige komfortable.

Nem adgang for gangbesværede

  • Der er reserveret pladser til kørestole på øverste række i teatrets midtersektion. Disse købes ved at ringe direkte til vores billetudbyder Ticketmaster på 38 48 16 33
  • Teatrets personale er instrueret i at vise særligt stor hjælpsomhed til kørestolsbrugere og personer med særlige behov
  • De er etableret handicaptoiletter ved de øvrige toiletter
  • Parkeringen er placeret i nær afstand fra sceneområdet. Spørg parkeringsvagterne, hvis du er i tvivl om hvor du skal parkere

Ledsagerkort

Opera Hedeland er tilsluttet ledsagekort-ordningen. Det betyder, at ledsagere til gæster med særlige behov med gyldigt ledsagerkort kan komme gratis ind til forestillingen.

Da vi kun råder over 24 kørestolspladser, kan vi ikke garantere, at ledsagere kan sidde ved siden af gæsten med særlige behov. I tilfælde af udsolgt vil der blive anvist en plads til ledsageren af vores personale på stedet.

Læs mere og bestil ledsagerkort her

Hjælp os til at blive bedre

Du er velkommen til at kontakte Opera Hedeland med forslag til forbedring af forholdende.

Aflysning f.eks. på grund af dårligt vejr sker yderst sjældent og kun hvis det er strengt nødvendigt. Ved aflysning refunderes den fulde billetpris. Ticketmasters gebyr refunderes ikke.