Kristine Nowlain

Kristine Nowlain er en svensk-amerikansk sopransanger med en nysgerrig og undersøgende tilgang til sit kunstneriske virke. Hun er uddannet i klassisk sang og opera fra Los Angeles, Buenos Aires, Stockholm og Malmö Opera Academy.

Hendes fremtidige engagementer omfatter, foruden rollen i Aida, blandt andet Olga i Die lustige Witwe på Nöjesteatern i Malmö samt verdenspremieren på NordicOperas musikdrama Drømme Døden med musik af Josefine Opsahl og librettoen af Merete Pryds Helle i Danmark og i Sverige. Af hendes tidligere roller kan nævnes Calisto i Cavallis La Calisto, Despina i Mozarts Così fan tutte, Geraldine i Barbers A Hand of Bridge og Cupidon i Offenbachs Orfeus i underverdenen.

Kristine Nowlain har optrådt som sopransolist i blandt andet Mozarts Requiem, Bachs Johannespassion og Weihnachtsoratorium og Mendelssohns Elias på Berliner Philharmonie. Hun har sunget solist med Malmö Opera Orchestra ved Malmö Festivalen og ved Gåvle symfoniorkesters julekoncert.

Hun har modtaget en række legater, blandt andet fra Familjen John Anderssons i Anderslöv stiftelse, Torsten Tegstams Stipendiefond, Kungliga Musikaliska Akademien og Det Svenske Musikkonservatorium.

Hvad ser du frem til ved at optræde på Opera Hedeland til sommer?

”Jeg ser frem til de fantastiske omgivelser på Opera Hedeland. Jeg har hørt så meget godt om det og om pladsen. Det bliver vidunderligt at synge med det fantastiske orkester, dygtige sangere og hele resten af teamet. Jeg tror også, at publikum bliver virkelig glade for at se Aida under den skønne sommersol.”

Hvad er særligt ved din rolle som ypperstepræstinde?

”Ypperstepræstinden har så smukke linjer og får også lov at lede vigtige partier.”