Her er årets picnicmenu i Opera Hedeland 2026

I år kan man nyde en skøn picnicmenu, hvor der er skruet op for de italienske lækkerier og selvfølgelig med en fantastisk toscatærte til dessert.

Opera Hedeland samarbejder igen i år med de dygtige folk bag Noon, der holder til i Pakhus 47 i det nye Nordhavn, København, og som vandt en af Berlingskes Byens Bedste-priser i 2024. Firmaet har fokus på bæredygtighed og menuerne udvikles af topkokke fra hele verden.

I år har Noon kreeret to picnicmenuer til ”Tosca” af Puccini. Her kan I blandt andet glæde jer til italienske klassikere som Vitello tonnato og Pollo alla cacciatore. Noon har også tilføjet en nøddesnack, så der er lidt ekstra til hyggen inden forestillingen.

Menuerne kan nydes på Opera Hedelands borde-bænkesæt i picnicområdet eller på et medbragt tæppe i græsset:

Picnicmenu

  • Ristede, krydrede nødder og kerner i parmesan (laktose, nødder)
  • Vitello tonnato med grillet knoldselleri og svampe i kapers/citron sauce (soja, sennep, sesamfrø)
  • Puntarella Romana salat med Rome-sauce og syltede solbær
  • Nye kartofler, ristede kapers, saltede agurker, bladselleri og rucola-pesto (laktose, nødder)
  • Pollo alla cacciatore (braiseret økologisk kylling med rød peber- og tomatsauce), grillet porre og gulerødder og marinerede grønne oliven
  • Yoghurtdressing med urter, honning og hvidvineddike (laktose)
  • Foccacia på rugmel med rosmarin og sorte oliven (gluten)
  • Toscatærte (gluten, æg, laktose, nødder)

Picnicmenu vegetar

  • Ristede, krydrede nødder og kerner i parmesan (laktose, nødder)
  • “Vitello tonnato” med grillet knoldselleri og svampe i kapers/citron sauce (soja, sennep, sesamfrø)
  • Puntarella Romana salat med Rome-sauce og syltede solbær
  • Nye kartofler, ristede kapers, saltede agurker, bladselleri og rucola-pesto (laktose, nødder)
  • Grillet aubergine med rød peber- og tomatsauce, grillet porre og gulerødder og marinerede grønne oliven
  • Yoghurtdressing med urter, honning og hvidvineddike (laktose)
  • Foccacia på rugmel med rosmarin og sorte oliven (gluten)
  • Toscatærte (gluten, æg, laktose, nødder)

Bestil din picnickurv

Picnickurvene fra Noon skal bestilles via Ticketmaster. Picnickurven (alm. eller vegetarisk) koster 230 kroner per person (excl. Ticketmaster-gebyr på 10 kroner).

Bestil din picnickurv her!

Sidste mulighed for at bestille

Skal du til forestilling den 8. august, skal du bestille din picnickurv senest den 6. august klokken 10.00.

Skal du til forestilling den 14. eller 15. august, skal du bestille din picnickurv senest den 12. august klokken 10.00.

Vær venligst opmærksom på, at adgang til Opera Hedelands område også kræver gyldige forestillingsbilletter. Læs mere om og køb billetter til ”Tosca” i Opera Hedeland her.

Mindre emballage

Opera Hedeland fortsætter sit særlige miljøvenlige tiltag ved så vidt muligt at udfase engangsemballagen. Derfor vil Noon også i år anrette maden i glas, som både er dekorative og praktiske for operagæsterne. Glassene anrettes pænt i kasser, som man afhenter ved ankomst ved udlevering af picnicbillet.

Drikkevarer kan købes uden bestilling

Mens picnickurve skal forudbestilles, kan du købe både øl, vin, vand, kaffe og the direkte på stedet.

Medbring egen forplejning

Du er selvfølgelig også velkommen til selv at medbringe forplejning. Pak en lækker kurv med alt, hvad du ønsker af mad og drikke og indtag forplejningen frit på området.

Få nyt om Opera Hedeland

Tak, du er der næsten. Klik på linket i bekræftelsesmailen i din indbakke for at afslutte tilmeldingen.