OPERA HEDELAND PRÆSENTERER

PUCCINIS "Pigen fra Vesten"

9., 16. og 17. august 2024

KØB BILLETTER MED 10 % JULERABAT HER. GÆLDER TIL 31/12-23.LÆS MERE OM 'PIGEN FRA VESTEN' HER

“…det er skønt at være med på sidelinjen (…) Komikken er i centrum for Rossinis lette opera på Hedeland, hvor sangerholdet leverer søde melodier og fysisk humor”

POLITIKEN, 2023

“Opera Hedeland gør Rossinis opera ‘Askepot’ til en herligt inkluderende havefest”

JYLLANDSPOSTEN, 2023

“Har man én gang oplevet den stemning og professionalisme Opera Hedeland præsenterer, kommer man gerne igen”

KULTURINFORMATION

Værd at vide

Få svar på det vigtigste der er værd at vide.

Mad og drikke

Opera Hedeland er det perfekte sted til picnic.

Opera Hedeland 20116

Transport

Til og fra operaen i bil, taxa eller bus.

Pladser i teatret

Udsynet er godt fra alle pladser i amfiteatret.

Erhverv og grupper

Særlige løsninger til firmaer, foreninger mv.

Overnatning i nærheden

Flere gode muligheder for overnatning.

Seneste nyheder

PREMIERE: Opera for børn rammer biograferne for første gang

Skolebørn over hele landet kan snart streame en helt særlig…


Årets forestilling i Opera Hedeland 2024: Puccinis ”Pigen fra Vesten”

Oplev operaen som Puccini betegnede som sin "bedste nogensinde".


Se alle nyheder

Nyhedsbrev

Få nyt om Opera Hedeland

"*" indikerer påkrævede felter

GDPR*

Opera Hedeland – under åben himmel siden 2002

Opera Hedeland blev etableret i 2002 og har siden opsat stribevis af kendte operaer. Den store scene indtages af Nordens mest talentfulde og kendte operasangere. I den over 400m2 store orkestergrav sidder den klassiske scenes dygtigste og mest erfarne musikere og til publikum har vi nogle af de mest komfortable stole i dansk teater. Vores smukke amfiteater befinder sig i Hedelandets barske landskab lige uden for Roskilde på Tranemosevej 8, Hedehusene.

SE FORESTILLINGEN

Anmelderne roser Opera Hedeland

At Opera Hedeland leverer opera på højt niveau, kan man forvisse sig om ved at læse ordene fra nogle af de mange anmeldere, der hvert år besøger os. Se et udpluk fra dansk operas anmelderkorps her.

“… ikke så meget som et broddent kar undervejs. Hvor mange operahuse med snoreloft og lysekrone kan lige hamle op med dét?”

Berlingske giver fem stjerner
Læs anmeldelsen her

“Selv om man er lidt udenfor alfarvej, er det ingen undskyldning for at springe et besøg over”

Kulturtid.dk giver seks stjerner
Læs anmeldelsen her

“Lina Johnsons vanvidsarie fik mig glemme tid, sted, bekymringer og hverdag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så til stede i nuet som i de 18 minutter, hun sang den svære, svære arie”

Ungt Teaterblod giver seks dråber blod
Læs anmeldelsen her

Tag et kig i vores nyhedsarkiv eller under tidligere forestillinger for flere anmeldelser.

Kendte operaer

I Opera Hedeland er der som regel fokus på de store, kendte operaer. La Bohème, Don Giovanni, Madame Butterfly og Carmen er blot nogle få af de mange værker, Hedeland Amfiteater har lagt scene til i regi af Opera Hedeland.

Se en liste over de mest kendte operaer

Overset i dansk opera

Ind imellem tager vi dog også nogle afstikkere og genbesøger klassiske mesterværker, der er oversete i dansk opera. Vincenzo Bellinis Norma opførte vi f.eks. i 2010, hvilket var første gang siden 1906 i dansk opera.

Da vi i 2016 opførte La Sonnambula, også af Bellini, var det første gang i mere end 100 år, operaen blev opført på dansk jord. Anmelderne var dog ikke i tvivl om, at besøget hos den mindre kendte klassiker var en god idé. F.eks. kvitterede Berlingske Tidende med hele seks stjerner. Produktionen blev også udpeget som ”Årets opera”.

Se tidligere operaforestillinger i Opera Hedeland her

Europæisk, nordisk og dansk opera

De fleste sangere i Opera Hedeland er fra Danmark og Norden. Ind i mellem henter vi dog folk ind fra andre lande, hvis der er behov for særlige specialister. Det skete f.eks. da vi opførte La Sonnambula i 2016 og hentede italienske Fabio Previati nordpå til rollen som Rodolfo.

Opera Hedeland 20116

Fabio Previati ridder ind på scenen i skikkelse af Rodolfo i La Sonnambula, Opera Hedeland 2017. Foto: Mikal Schlosser.

Store operanavne fra hele verden

Vi har i tidens løb haft besøg af talrige store navne både blandt solister, musikere og instruktører fra hele verden. Da vi i 2014 opførte Troubaduren kom instruktøren Wang Xiaoying fra China National Theatre og hans hold bestående af scenograf, kostumier og sminkøse hele vejen fra Kina. Det var i øvrigt første gang, Wang Xiaoying stod bag en nyopsat forestilling i Europa.

Opera skabes også bag scenen

Mens betydningen af at have adgang til de bedste kræfter fra ind og udland ikke kan overvurderes, må vi ikke glemme alt det, der sker bag scenen. Vi har et dedikeret team, der arbejder bag scenen med kulisser, kostumer og alle former for logistik, og uden hvem vi ville have umuligt ved at fortsætte vores arbejde med at udvikle dansk opera og få flere ”operajomfruer” til vores opsætninger.

Dokumentar: Kom bag om skabelselsen af La Bohème i 2017




Picnic og opera under åben himmel

Det er populært blandt gæsterne at samle en flok af familie, venner eller kolleger og spise picnic før forestillingen.

Opera Hedeland har samarbejdet med Meyers i en årrække, og mange vælger at købe maden fra Meyers via Ticketmaster og få den leveret direkte på sceneområdet. Ofte bliver den først sat til salg i løbet af foråret, men for de der ønsker at købe billetterne først for at sikre sig de bedste pladser er det ingen sag at købe maden særskilt senere.

Medbring gerne egen mad

Andre medbringer egen mad, hvilket man også er mere end velkommen til.  Det samme gælder naturligvis drikkevarer.

Kaffe og the kan også købes på stedet uden forudbestilling.

Brug vores borde og bænke – eller spis i græsset

Borde og bænke med kapacitet på flere end 1.500 pladser er opsat på stedet. Dermed er der også noget for de, som ikke ønsker at spise på et tæppe i græsset.

Opera for operafans og kulturelskere

Opera er kendt som finkultur. Men traditionelt har den følelsesladede genre været løssluppen og folkelig. Når opera visse steder forbindes med at sidde stille og holde på formerne, skyldes det, at der før i tiden kunne opstå lovlig meget larm blandt publikum. Særligt når berusede soldater i 1800-årene mødte op til forestillingerne. Derfor øgede man kravene til ro og orden, og den tradition har man generelt holdt fast ved indtil i dag.

Kendte operasangere – men ingen andægtig tavshed

Opera Hedelands kernepublikum er ikke berusede ungersvende. Og selvfølgelig vil vi også gerne have, at folk lytter opmærksomt og ikke forstyrrer deres medpublikum, når de dygtige kunstnere udfolder sig. Men man behøver ikke sidde i andægtig tavshed i sit stiveste puds og drikke vin af glas med stilk. Det er almindeligt, at publikum ankommer i praktisk, lunt tøj og i øvrigt gerne bidrager med opmuntrende tilråb efter en særligt smuk præstation.

Højt kunstnerisk niveau til alle

Det primære formål er, at publikum skal gå fra amfiteatret med en god oplevelse. Vores erklærede mål er at skabe opera på et højt kunstnerisk niveau til glæde for alle. Også de, der ikke i forvejen har et nært forhold til genren. Vi ønsker at åbne operagenren for flere, så den smukke musik kan skabe glæde hos så mange som muligt – gamle som unge.

Slå op i Opera Hedelands operaordbog her

Vælg en helt særlig sensommeroplevelse

Hermed er opfordringen også givet videre: Hvis du i forvejen kan lide drama, litteratur, billedkunst, sang og musik, så er der store chancer for, at Opera Hedeland vil være det helt rette valg til en særlig sensommeroplevelse.

Køb billetter til Opera Hedeland

Køb dine billetter til Opera Hedeland her