Kormester: Filipe Carvalheiro

Den prisbelønnede Filipe Carvalheiro har været kormester for Opera Hedeland siden 2014. Senest var han kormester på ”Askepot” i 2023.

Carvalheiro har stået i spidsen for adskillige professionelle kor og orkestre i ind- og udland, heriblandt orkesterdirigent på Teatro Nacional de S. Carlos i Lissabon og operakoret på Det Kongelige Teater, samt været musikchef ved musikfestivalen Música em S. Roque. Han er desuden medstifter og fast dirigent for Kammerorkestret Musica.

Carvalheiro har vundet prisen som ‘Bedste dirigent’ ved den internationale korkonkurrence i 2015 i Barcelona og i 2013 i Torun i Polen.

Filipe Carvalheiro er uddannet i komposition fra musikkonservatoriet i Lissabon og i direktion fra både musikkonservatoriet i Lissabon og College-Conservatory of Music i Cincinnati, USA.