Gustav Johansson

Gustav Johansson er en svensk bas, uddannet ved Operaakademiet på Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

De seneste år har man kunne opleve Gustav på Det Kongelige Teater i roller som blandt andet Uno Spirito i Monteverdis “L’Orfeo” og i mindre roller i Shostakovichs ”Næsen”. Derudover har han optrådt med Norrköpings Symfoniorkester, på den klassiske sangfestival LiederFest22 og i Søholm Operas opførelse af Menottis juleopera “Amahl and the Night Visitors”.

Han har sunget på Aalborg Operafestival i en anmelderrost præstation i musikteaterstykket “Eight Songs for a Mad King”, samt i rollerne som Collatinus i Brittens “The Rape of Lucretia” på Helsinki Music Centre og Sarastro i Mozarts ”Tryllefløjten”.

Han har skrevet, produceret og optrådt i “Fredmans Kærlighed”, et stykke baseret på musikken af den svenske komponist Carl Michael Bellman.