Maria Kosovitsa
Den græske sopran Maria Kosovitsa blev kåret som bedste operasangerinde ved Grand Prix Maria Callas Monaco 2026 og modtog andenprisen ved Verdian Voices-konkurrencen i Busseto. I 2025 vandt hun førsteprisen ved den 5. internationale operakonkurrence Giancarlo Aliverta – Voce all’Opera, og samme år var hun gæstesolist ved International Opera Awards i Athen.
I sæsonen 2026/27 debuterer hun i rollen som Alice Ford i Falstaff på Opera Hedeland i Alessandro Talvis nye opsætning. Hun deltager desuden i Operalia-konkurrencen i Shanghai.
I den forgangne sæson debuterede Maria i titelrollen som Anna Bolena i en ny opsætning på Den Græske Nationalopera, efter sin meget succesfulde husdebut som Liù i Turandot sæsonen forinden. På koncertscenen sang hun Beethovens 9. symfoni ved Athens Philharmonics internationale fredskoncert samt Eurydike i en koncertant opførelse af Orfeus og Eurydike på det antikke teater i Messina.
Maria har tidligere været medlem af Accademia Verdiana ved Teatro Regio di Parma. Blandt tidligere højdepunkter er hendes debut som Leonora i Il Trovatore på Teatro Mancinelli i Orvieto samt, som cover, titelrollen i Giovanna d’Arco og Desdemona i Otello i Parma.