Susanna og Figaros Bryllup

Opera-streaming fra Roskilde Klosters Riddersal den 6. november 2020

Opera Hedeland streamer Mozarts opera Figaros Bryllup i en smittefri særudgave tilpasset skoleelever. Operaen varer en time og følges af skræddersyet undervisningsmateriale.

Susanna og Figaros er en særudgave af Mozarts Figaros Bryllup
Titel-karaktererne synges og spilles af Cassandra Lemoine og David Kragh Danving. Her er de fanget af fotograf Mikal Schlosser i Roskilde Kloster.

Se opera-streaming

OPDATERING 4.11.
På grund af stor interesse i mere fleksibel adgang publiceres operaen på Youtube og Vimeo den 6.11. kl. 9.00 Derefter vil den blive liggende til fri afbenyttelse.

Vælg din foretrukne kanal nedenfor eller find Opera Hedeland i de respektive kanalers apps.

Youtube

Direkte link

Link til kanal

Vimeo

Direkte link

Link til kanal

Facebook

https://www.facebook.com/operahedeland/live/

Eller:

https://www.facebook.com/events/813559816112022/

BEMÆRK: Ved problemer kan stream findes ved at søge på “Opera Hedeland” på hver af de tre kanaler.

Hent undervisningsmateriale

Der er produceret undervisningsmateriale til forestillingen, som kan benyttes fra 4.-9. klassetrin.

Hent materiale i Word-format

Hent materiale i PDF-format

Mere info om operaen

Susanna og Figaros Bryllup er lavet over Mozarts fine og sjove opera Figaros Bryllup. Opera Hedelands særudgave er instrueret af det unge talent Freja Friberg Lyme. Operaen opføres på dansk med danske tekster, og der er flere store stjerner på scenen.

Figaros Bryllup

Figaros Bryllup blev første gang opført i dansk oversættelse som Figaros Giftermaal i 1844. Operaen, som er komponeret af Mozart i 1786 er en fortsættelse af komedien Barberen i Sevilla. Figaro er en kammertjener som skal giftes med grevindens kammerpige Susanna. Handlingen foregår på grevens slot ved Sevilla i det 18. århundrede og er ret indviklet. I Lymes og Opera Hedelands version er den dog kraftigt forenklet til fordel for det unge publikum.

Susanna og Figaros Bryllup

Forestillingen er omdøbt til Susannas og Figaros Bryllup, fordi den bliver sat op som en nutidig bryllupsfest. For at gøre det lettere at følge med for flere aldersgrupper er stykket kortet ned. I den oprindelige version følger vi en masse problemer og forviklinger op til brylluppet, men i denne er vi til selve bryllupsfesten og følger højbordet.

Susanna og Figaros Bryllup har tidligere været opført i en anmelderrost udgave i Folkehuset Absalon. Denne opførelse er lidt anderledes af flere årsager. F.eks. ser vi festen fra et barns vinkel, hvilket ikke var tilfældet sidst. Desuden er det specielt, at det fremfor at være live på scenen bliver filmet forud i Roskilde Kloster. Det giver mulighed for at have en scenografi man ikke kunne få med, hvis man tog rundt til skolerne. Samtidig kan der zoomes helt ind, og vi kan bevæge os mere frit og skabe andre stemninger for både orkester og sangere.

Medvirkende

SOLISTER

Susanna: Cassandra Lemoine
Figaro: David Kragh Danving
Greven: Frederik Rolin
Grevinden: Yana Kleyn
Cherubina: Mia Bergström
Bartolo: Johann Dornwald
Marcellina: Elenor Wiman
Barn: Birk Løike

KUNSTERISK TEAM OG MUSIKERE

Freja Friberg Lyme – instruktør
Bo Kristensen – dirigent

Violin 1: Karen Johanne Pedersen
Violin 2: Sofie Hjort
Bratsch: Deanna Said
Cello: Hannah-rae Hampson
Fløjte: Julius Ditlevsen
Obo: Maria Lundbak
Klarinet: Simon Kovacs
Fagot: Sara Bulili
Klaver/repetitør: Mattias Branner

Mere info

Kontakt venligst operachef, Claus Lynge, for mere info om operaen.

Find kontaktinfo her

Anmeldelser

Susanna og Figaros Bryllup fik en fin modtagelse i pressen. Det blev bl.a. bemærket, at operaen selvom den er produceret til børn, fungerer som en fin introduktion til genren for et nyt publikum.

Læs et udpluk af anmeldelserne her:

Ungt Teaterblod

iScene