Giuseppe Verdi og Rigoletto

I 2020 opfører Opera Hedeland den barske tragedie Rigoletto. Vi bringer et indblik i Verdis fascinerende historie og ser på musikken til Rigoletto.

Den italienske komponist Giuseppe Verdi (døbt Giuseppe Fortunino Francesco) var levede fra 1813-1901. Hans liv var tumultarisk med adskillige op- og nedture. Personlige såvel som professionelle. Blandt hans største værker er La Traviata, Otello, Requiem, Nabucco, Aida, Troubaduren og Rigoletto.

Verdi har således to værker på den gængse top ti over mest populære operaer.

De unge år

Verdi blev født i den Norditalienske by Roncole ikke langt fra Milano. Napoleonskrigene, der efterfulgte Den Franske Revolution, hærgede på dette tidspunkt stadig Europa. En martsdag i 1814 måtte Verdis moder søge ly i et kirketårn med den kun fem måneder gamle Giuseppe i sin favn. Fraset krigens rædsler voksede Verdi op i et trygt, katolsk hjem.

Hans musikalske talent blev hurtigt opdaget, og i en alder af blot ni år blev han fast organist i San Michele kirken. Kort tid efter sendte faderen ham i en drengeskole drevet af en kirkens mand i byen Busseto, hvor han også modtog musikundervisning. Her lærte den unge Giuseppe tillige at komponere. I 1828 arrangerede han ouverturen til Barberen i Sevilla ud fra de instrumenter, der var til rådighed i det lokale orkester.

Rigoletto opføres i august 2020, men blev også opført i 2002.

Et af de få billeder fra Opera Hedelands opførelse af Rigoletto i 2002. Verdis fantastiske tragedie opføres igen i august 2020. Foto: Ukendt fotograf.

Gennembrud og sammenbrud

Efter, at Verdis første forsøg på en operaopsætning, Rocester, blev afvist, fulgte hans to gennembrudsværker: Oberto og Nabucco (der også blev opført i København i 1848). Perioden var dog stadig forbundet med stor sorg. Verdi mistede samtidig med arbejdssuccesen to af sine børn og sin kone Margherita som følge af sygdom.

For Verdi blev det kompositoriske arbejde en del af løsningen på den personlige sorg. Han skrev på bestilling musikken til mange operaer inden for en kort tidsperiode. Når han havde fået overbragt handlingen fra librettisten kunne han med sin fantasi hurtigt nedfælde det instrumentelle akkompagnement.

Se Opera Hedelands operaordbog

Modus operandi – inspiration fra stor litteratur

Førend Verdi udfærdigede partituret in extenso, mødtes han med de orkestermusikere, der skulle spille til premieren. Afhængig af deres musikalske evner skrev han derpå musikken færdig. Derudover er det kendetegnende for Verdis operaer, at de ofte tager udgangspunkt i større litterære værker. Verdi er bl.a. blevet inspireret af forfattere som Shakespeare, Dumas, Schiller og Hugo.

Rigoletto tager afsæt i sidstnævntes skuespil “Le Roi s’amuse”, eller på dansk, ”Kongen morer sig”, fra 1832.

Mange af Verdis tidlige operaer havde desuden underliggende symbolske budskaber om et frit Italien. Det italienske kongedømme blev etableret i 1861 og fungerede indtil 1946.

Rigoletto, som er Verdis 15. opera, uropførtes 11. marts 1851 på la Fenice operaen i Venedig. Forud var gået et politisk tovtrækkeri, eftersom Venedig, der var underlagt det østrig-ungarske rige, var censurpræget. Et kompromis blev dog indgået, og den franske konge blev taget af rollelisten til fordel for en italiensk hertug. Herefter kunne operaen, der oprindeligt hed ”La maledizione”, ”Forbandelsen”, opføres.

Rigoletto 2020 - opføres i Opera Hedeland i august 2020

I august 2020 opføres Verdis Rigoletto for anden gang i Opera Hedeland. På billedet ses den svenske baryton, Fredrik Zetterström, der indtager hovedkarakteren. Foto: Mikal Schlosser.

Den sidste tid

På dette tidspunkt blev Verdi betragtet som en af samtidens største komponister sammen med Wagner. Verdi fortsatte sit produktive arbejde nogle år endnu, inden det stilnede af frem mod hans død i 1901. I alt komponerede han 28 operaer.

Forud for sin død nåede den velhavende Verdi at etablere et mindre hospital samt et alderdomshjem for musikere i Milano, hvor han også selv ligger begravet i en tilhørende krypt. Hans ligtog gennem Milanos gader tiltrak tusinder, der spontant brød ud i fangekorets sang fra Nabucco mens ligvognen passerede.

Musikken til Rigoletto

Verdis musik blev til i den romantiske æra, der efterfulgte Wienerklassikken. Romantikken kendetegnedes blandt andet ved at udfordre de musikalske normer. Eksempelvis er skellet mellem recitativer og arier mere flydende hos Verdi, end det havde været tidligere.

Verdi udmærkede sig i øvrigt ved gennemarbejdede socialrealistiske handlinger, der kunne leve op til den dramatiske musik. Den instrumentelle del af musikken forblev dog essentiel for hans operaer.

Lyt – og lær personerne at kende

Ouverturen i Rigoletto starter med en solo-trompet, der gentager den samme tone. Det er lyden af forbandelsen, der skal komme til at forfølge vor hofnar. Undervejs i operaen vender denne tonegengivelse tilbage. Skæbnen kan, som i de græske tragedier, ikke undslippes.

Verdi kobler operaens karakterer med specifikke akkorder, instrumenter og motiver. Gilda akkompagneres af fløjtespil, der underbygger hendes rene, lette og kærlige væsen.

Hertugen ledsages ofte af klarinetter. I duetten mellem Hertugen og Gilda er der derfor nærmest også en duet i orkestret mellem fløjterne og klarinetterne. Efter, at Gilda tilbageholdes på slottet af hertugen, har hendes humør dog skiftet karakter, hvorfor hun nu bakkes op af obospil. Træblæseren fremmaner med sin mere melankolske klang fint og præcist hendes smerte og ensomhed.

Hvad angå Rigoletto selv, er der ofte en diskrepans mellem de melodier, han synger over, og den akkord de spilles i. Melodier der burde være humoristiske bliver triste, ligesom Rigolettos arbejde som munter hofnar, umuliggøres af hans indre sorg. 

Lytteanbefalinger:

Hvis du ikke kender Rigoletto anbefaler vi i særdeleshed at lytte til følgende sange:

Ah, solo per me l’infamia (Rigoletto og Gilda)

La donna é mobile (Hertugen)

Bella figlia dell’amore (Hertugen, Gilda, Rigoletto og Magdalena)

V’ho ingannato, colpevole fui (Rigoletto og Gilda)