Kritikerne er vilde med Opera Hedeland 2015
Der er ikke megen slinger i valsen i anmeldernes dom over den seneste forestilling i Opera Hedeland. Opsætningen af Cosi fan tutte får særdeles flotte ord og både fire og fem stjerner i de landsdækkende dagblade.
Berlingskes Søren Schausser skriver blandt andet, at ”… komedien ligner den bedste forestilling i Opera Hedelands godt ti år lange historie (…) At henlægge Mozarts bedste operakomedie til en campingplads ligner en genistreg.”
Der kvitteres med fem stjerner. Hele anmeldelsen kan læses her
Også i dagbladet Politiken er der fine ord med på vejen. Henrik Friis skriver, at ”… man fryder sig over niveauet. Der bliver sunget varieret, intenst og præcist …” og kvitterer med fire hjerter.
Hele anmeldelsen kan læses her
Kristeligt Dagblads faste operaanmelder, Peter Dürrfeld, slog også sine folder forbi Opera Hedeland. Han tildeler forestillingen fem stjerner og skriver blandt andet, at ”Opera Hedelands nye Mozart-forestilling er en af de mest spektakulære i mange år.”
Læs hele Peter Dürfelds anmeldelse her
Flere lokale medier har også været forbi amfiscenen. Herunder Lokalavisen Taastrup, hvor Bjarne Larsen blandt andet skriver, at han ”ikke tror campingpladskonceptet ville virke på nogen anden scene. Men i Hedeland fungerer det.” Og så er der en særlig ros til det unge stjerneskud, Denise Bech:
”Sopranen Denise Beck er fremragende som den forsigtige Fiordiligi. Hun synger sine halsbrækkende arier (…) med imponerende sikkerhed og overskud.”
Læs hele anmeldelsen her
Det er ikke kun kritikerne, der er begejstrede:
DET SAGDE PUBLIKUM OM OPERA HEDELAND 2015