Om Giuseppe Verdis Aida-opera – fortalt af operachef Claus Lynge

Foto: Per Morten Abrahamsen

Aida blev bestilt af Ismail Pasha, vicekongen af Egypten, til åbningen af Khedivial Opera House i Cairo i 1869. Denne nedbrændte senere i 1971.

Operaen blev forsinket grundet belejringen af Paris i 1870-71 under den fransk-preussiske krig og fik først premiere i 1871. For sin ulejlighed modtog Giuseppe Verdi 150.000 franc, svarende til over 2 mio. kr. i dagens mønt.

Verdi var imidlertid utilfreds med, at det almindelige publikum i Cairo ikke kunne løse billet til premieren – og han betragtede derfor La Scala-premieren i Milano i 1872 som værkets egentlige premiere.

Verdi var i øvrigt tidligere bestilt til at komponere en hymne til åbningen af Suez kanalen i 1869 – men selve operaen Aida blev først færdiggjort senere.

Historien er enkel og dramatisk:

Den egyptiske hærfører Radamès kæmper med valget mellem kærligheden til den etiopiske prinsesse Aida og loyaliteten overfor Egypten.

Valget kompliceres af, at den egyptiske kongedatter, Amneris, er forelsket i Ramadès, som ikke gengælder hendes følelser. Herfra udfoldes dramaet.

Aida er kendetegnet ved stærke karakterer og ekvilibristiske musikalske højdepunkter hos sangerne og er desuden berømmet for den imposante triumfmarch, hvor de særlige Aida-trompeter anvendes.

Det er en af de hyppigst opførte operaer i verden; alene på Metropolitan operaen i New York, har den været opført langt over 1000 gange. Aida indviede også Det Kgl. Teaters ny opera på Dokøen i 2005. I år er der over et halvt hundrede nyproduktioner af operaen rundt om i verden, heriblandt Opera Hedelands forestilling i de unikke omgivelser under åben himmel.