Årets picnickurv fra Noon er klar
Opera Hedeland har valgt at fortsætte det succesfulde samarbejde med Noon om levering af smagsfulde picnickurve til operaforestillingerne.
Køkkenet med fokus på bæredygtighed har base i København, og serverer mad på højt gastronomisk niveau lavet af en række dygtige kokke.
Picnickurven (alm. eller vegetarisk) koster 225 kroner per person (excl. Ticketmaster-gebyr på 10 kroner) og skal bestilles via Ticketmaster.
Årets menu
Noons picnicmenu består af:
- Varmrøget laks med bitre salater og citrus
- Braiseret oksetykkam / peposo – serveres varm
- Nye kartofler vendt i treviso dressing
- Pesto af grønne urter og parmesan
- Bagte og friske tomater med stracciatellacreme
- Foccacia
- Panna Cotta med hindbær og crumble
Noons vegetarmenu består af:
- Kejserhatte med bitre salater og citrus
- Selleri – serveres varm
- Nye kartofler vendt i treviso dressing
- Pesto af grønne urter og parmesan
- Bagte og friske tomater med stracciatellacreme
- Foccacia
- Panna Cotta med hindbær og crumble
Når du vælger vegetarmenuen, vil det fremgå tydeligt på din picnicbillet.
Mindre emballage
Opera Hedeland fortsætter sit særlige miljøvenlige tiltag ved så vidt muligt at udfase engangsemballagen. Derfor vil Noon også i år anrette maden i glas, som både er dekorative og praktisk for operagæsterne. Glassene anrettes pænt i kasser, som vil blive udleveret sammen med de nybagte foccacia, der kommer i poser.
Bestil din picnickurv
Picnickurvene fra Noon skal bestilles via Ticketmaster. Picnickurven kommer i begrænset antal og kan bestilles så længe lager haves.
Drikkevarer kan købes uden bestilling
Mens picnickurve skal forudbestilles, kan du købe både øl, vin, vand, kaffe og the direkte på stedet.
Medbring egen forplejning
Du er selvfølgelig også velkommen til selv at medbringe forplejning. Pak en lækker kurv eller taske med alt, hvad du ønsker af mad og drikke og indtag forplejningen frit på området.