Steffen Rørvig Bruun
Steffen Rørvig Bruun er uddannet bas på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Operaakademiet i Sydney. Siden sin debut i 2005 har han gjort sig gældende som en af Danmarks fremmeste oratoriesangere og er en yndet, talentfuld bassanger.
Han debuterede som Kejseren i Stravinskijs ”Nattergalen” på Den Fynske Opera, og har senere haft roller som Sarastro i Mozarts ”Tryllefløjten”, Comte de Grieux i Massenets ”Manon” på Copenhagen Opera Festival, Raimund i Donizettis ”Lucia di Lammermoor” i Opera Hedeland og som Alcindoro i Puccinis ”La Bohème” på Det Kongelige Teater.
Steffen høres jævnligt i de store oratorier af Bach, Schütz, Händel og Mozart. Han har sunget med en række anerkendte orkestre såsom DR Symfoniorkestret, Malmø Symfoniorkester, Oxford Philomusica, Flensburg Bach-Orchester samt Aalborg Symfoniorkester. Sammen med DR Symfoniorkestret har han indspillet bassolistpartiet i uropførelsen af Klenaus 9. symfoni og Vægteren i Carl Nielsens ”Maskerade”.