Carmen

Med næsten 12.000 gæster blev Carmen i 2007 Opera Hedelands hidtil største succes. Berlingske Tidende havde Carmen blandt årets fem bedste operaopsætninger og placerede for alvor Opera Hedeland på det danske operalandkort.

Carmen handler om den smukke sigøjnerpige af samme navn, der kan charmere alle mænd. Carmen begynder med at fordreje hovedet på soldaten Don José, som har fået til opgave at sætte hende i fængsel efter et slagsmål med nogle piger på den tobaksfabrik.

Carmen overtaler Don José til at slippe hende fri mod et stævnemøde på en lokal kro i et smuglermiljø. Han indvilliger og lader hende undslippe, hvilket medfører at han degraderes og sættes i fængsel.

Don José får dog sit stævnemøde, men opdager hurtigt at han ikke er den eneste, der er interesseret i Carmen. Carmen er nemlig blevet træt af Don José og har i stedet kastet sin kærlighed på tyrefægteren Escamillio.

Ved et stort tyrefægterstævne, hvor Carmen ledsager Escamillio, dukker Don José op og insisterer på, at ville have hende tilbage. Hun er dog ikke interesseret, hvilket resulterer i at Don José i arrigskab og jalousi slår Carmen ihjel.

I samarbejde med Malmø Opera og Musikteater

Opera i 4 akter. Tekst af Henri Meilhac og Ludovic Halévy.

Cast

Don José: MICHAEL WEINIUS
Carmen: RANDI STENE
Escamillo: JØRN PEDERSEN
Remenado: DAVID DANHOLT
Dancaire: MICHAEL LINDBERG
Zuniga: JACOB CHRISTIAN ZETHNER
Morales: DANIEL HÄLLSTRÖM
Michaëla: INGER DAM-JENSEN
Frasquita: VIBEKE KRISTENSEN
Mercedes: ANDREA PELLEGRINI
Lilas Pastias: CARL CHR. RASMUSSEN

Iscenesætter: LARS RUDOLFSSON
Instruktørassistent: GARNETT BRUCE
Dirigent: GIORDANO BELLINCAMPI
Kormester/ass. dirigent: JESPER NORDIN
Akkompagnatør: LEIF GREIBE
Scenograf: LARS RUDOLFSSON
Kostumer: KERSTI VITALI-RUDOLFSSON
Koreograf: CHRISTINE MELDAL
Lys: ANDERS ROSENQUIST
Lysafvikler: IDA VALSTED PRAG
Lyd: LIVEMIX V. CLAUS PEDERSEN
Ass. lyd: JONAS NORUP
Ass. lydafvikling: MADS CREUTZBURG JENSEN FRITZDAL
Oversættelse/tekstning: WENZEL DE NEERGAARD
Produktionsleder: TINE MIEHE-RENARD
Forestillingsleder: LOUISE STEEN PETERSEN
Skræddere: JOSEFINE INGVERSEN, STINE ROLFSEN, URSULA HAUGAARD
Patinering: KARIN HØEG
Sminke og paryk: GUN DAHLSKOG
Forestillingsafvikling: SANNE MEJSE YSTRØM
PA: TIERNAN MORGAN
Scene ass.: JOAKIM INGVERSEN, BROR EVEN MELDAL LYNGE
Følgespots: ANNE SOPHIE EHLERS, JOHANNE ASPERUD THOMSEN, MAJA GREGERSEN, CHLOE BIGANDT