Turandot
Endnu en succes blev føjet til rækken med opsætningen af Puccinis Turandot. Cirka 10.000 publikummer overværede opførelserne af Turandot, der desuden høstede fine anmeldelser fra blandt andet Børsen og Berlingske Tidende.
Turandot, der blev Puccinis sidste mesterværk, hører til verdensoperaens mest elskede værker. Handlingen udspiller sig i Kina, og de dramatiske elementer er bygget op omkring den skønne, men kolde prinsesse Turandot. Hun får nådesløst sine bejlere halshugget én efter én, hvis ikke de kan løse tre gåder. En dag løser den fremmede prins Calaf de tre gåder ved at svare med hjertet. Turandot anklager ham for snyd, og det bliver startskuddet til et heftigt drama mellem det gode og det onde, livet og døden.
Puccini arbejdede på Turandot i over tre år, men nåede aldrig at færdiggøre de sidste scener. De blev sidenhen komponeret af Puccinis elev Franco Alfano på baggrund af Puccinis udkast.
Turandot blev første gang opført i 1926 af Puccinis ven, dirigenten Toscanini, der på premiereaftenen, for at ære Puccini, valgte at stoppe opførelsen på det sted, hvor Puccini have måtte forlade den!
Cast
Turandot: Annalena Persson
Altuom: Steen Nordberg-Nielsen
Timur: Ayk Martirosian
Calaf: Kostyantin Andreyev & Thomas Lind
Liú: Kari Postma
Dirigent: Alexander Polianichko
Instruktør: Hilde Andersen
Scenograf: Line Frank
Koreograf: Christine Meldal
Lysdesigner: Mads Vegas