“Tak til alle på scenen, men også i kulisserne, for sammen at skabe en så gribende udgave af Verdis mesterværk”
Talrige anmeldere mødte op til premieren på Rigoletto. Der er stor begejstring for både sangere, scenografi og stedet i sig selv. Citatet i overskriften stammer fra Jyllands-Posten, som havde et helt særligt blik for den store opgave, det er at opsætte opera under åben himmel.
“Hofnarren Rigoletto, som Fredrik Zetterström synger fremragende på Opera Hedeland”, skriver Jyllands-Postens anmelder Christine Christiansen. Her ses han med tyske Marie Heeschen i rollen som Gilda. I Børsen roses Heeschen bl.a. for sin “store og runde sopranklang” og “sin milde og silkebløde klang helt op i det allerhøjeste leje”. Foto: Mikal Schlosser.
Udpluk fra anmeldelserne
“Er du SÅ færdi’,Verdi!” udbryder anmelderen fra niche-sitet Det Sku’ Du Se, efter at have overværet Peter Lodahls overbevisende og veloplagte fremførelse af den kvindeglade hertug. Se flere citater fra anmelderne nedenfor og følg linksene til de fulde anmeldelser fra de digitale medier.
“Med strålende stemmer og medrivende kropssprog omsatte sangerne Verdis dramatiske ”Rigoletto” til en gribende eventyrfortælling”
*****
– Jyllands-Posten
“Denne Rigoletto er en af de bedste opførelser, der har været spillet i den tidligere grusgrav … Opera Hedeland er vendt stærkt tilbage efter den tvungne pause … Den danske tenor Peter Lodahl synger og spiller den usympatiske hertug med overbevisende engagement.”
“… man skulle næsten tro, at Verdi havde tiltænkt Rigoletto at blive opført en sommernat på Hedeland, så godt som det fungerer.”
“… hertugen, lejemorderens søster, Rigoletto og Gilda samler deres stemmer med hver sin melodi i en kvartet, hvor alle historiens vinkler er til stede på samme tid i en svimlende, giftig cocktail af skønsang og forfærdelighed.”
****
– Politiken
“Tag familie og venner med under armen og nyd en medbragt eller købt picnickurv inden den tragiske, men utrolig smukke opera i skønne omgivelser. Husk kleenex!”
*****
“Iscenesættelsen ved veteraner hos opera Hedeland, svenske Tobias Theorell og med scenografi af Magdalena Åberg, er underskøn at skue og stram og klar i fortolkningen.”
****
“Alle solister er gode, og det er imponerende så godt lyden går igennem fra både sangere og orkester på trods af den forholdsvis voldsomme blæst på premiereaftenen.”
****
“Peter Lodahl synger det store parti som hertugen af Mantova. Han er et imponerende syn i en flot lang kåbe, og så er han i den grad velsyngende”, lyder det fra det uafhængige kultursite Kulturtids anmelder. Her ses Lodahl foran det sortklædte mandskor. Foto: Mikal Schlosser.
“Hvor var det skønt at høre tyske Marie Heeschens store og runde sopranklang … Formidabel stemme!”
***
– Børsen
“I en tempofyldt, gedigent underholdende og dynamisk opsætning, lægger Peter Lodahl veloplagt fra land som italiensk hertug og dreven womanizer, der selvsikkert forfører amfiteatrets publikum med sin smægtende tenor i operaens start. Man fristes til at sige er du SÅ færdi’,Verdi!”
*****
“Den tyske sopran Marie Heeschen som Gilda synger perlende klart, så ordene skærer sig ind i sjælen, og Ingeborg Børchs smukke mezzo smyger sig æggende om tonerne.”
****
“… det var svært ikke at blive grebet, da det glimrende mandskor stående på orkestergravens store tag nynnede dets truende komme i sidste akt.
****
“Dirigenten Henrik Schaefer får det 60-personers orkester til at skabe musik af format.”
****
Publikums reaktioner
Nedenfor kan du se et lille udpluk af publikums mange kommentarer på Facebook
“Det var igen en dejlig oplevelse …. Flot opsætning … og nogle meget dygtige sangere. Glæder mig til Aida til næste år.”
“Tak for en fantastisk oplevelse, med et fremragende orkester, flot scenografi og unikke sangere. 😄 Det var første gang i Hedeland, men vi kommer igen ❤️”
“Rigtig god opsætning. Eminente sangere og spændende scenografi “
“Tak for en god oplevelse i Opera Hedeland med det smukke landskab i baggrunden og grågæs som fløj over scenen. Fantastiske sangere og orkester. På gensyn til Aida i 2022. Billetterne er allerede i hu”
“Det var en rigtig god forestilling, tak for indsatsen. Vi ses igen 5/8-2022!!”
“Tak for en dejlig forestilling. Sangerne imponerede, og det samme gjorde lydanlægget: det er sin sag at få en god, jævn lyd igennem til publikum på så blæsende en aften.”
“Tak for endnu en SUPER flot forestilling – Vi glæder os allerede til Aida 2022“
“Tak for en fantastisk aften. Vi glæder os til næste år“
“Tak for en skøn oplevelse – suveræn scenografi og de bedste operasangere “
Se flere reaktioner fra publikum på Opera Hedelands Facebook-side