Rigoletto – indføring i den tragiske historie

Operaoplevelsen bliver ofte bedre af at kende handlingsforløbet, før man sætter sig til rette i teatret. Vi bringer en indføring i Verdis tragiske historie om Rigoletto.

Der er mange måder at nyde en opera på. Nogle ønsker en helt umiddelbar og forudsætningsløs oplevelse. Andre foretrækker at kende handling og historie grundigt, før de læner sig tilbage og åbner sindet for de ofte store følelsesudbrud. Denne side er lavet til den sidste gruppe.

Vi skal på forhånd advare om, at ikke blot handlingen, men også afslutningen vil blive afsløret.

Læs mere om Verdi og musikken til Rigoletto

Publikum ved mere

I Rigoletto, og mange andre tragiske fortællinger, er det et vigtigt fortællegreb, at publikum hele tiden ved mere end handlingens hovedpersoner. Dette er da også en af grundene til, at det kan være givtigt at kende handlingsforløbet forud for forestillingen. I operaens verden er det vigtigere, hvordan historien fortælles end, hvad der fortælles.

Det overordnede handlingsforløb

Operaen Rigoletto er en hjerteskærende og spændingsfyldt fortælling om hævn, magt og begær. Hovedpersonernes store følelser medfører, som det ofte er tilfældet i operaer, vildfarelse, sorg og død på en måde, der kalder på publikums medfølelse. Kampen mellem det gode og det onde bliver til et morads, fordi ingen forbliver moralsk uskyldige.

Hofnarren, der bærer samme navn som operaen, arbejder for hertugen af Mantua. Som hofnar er han ansat til at skulle underholde på en grovkornet, hånende og spydig måde.

For Rigoletto er datteren Gilda livets eneste lyspunkt, og han forsøger efter bedste evne at passe på hende. Det mislykkes dog på tragisk vis, og hofnarren ender livet ulykkeligt og alene.

Nedenfor gennemgås Rigolettos tre akter én for én.

Rigoletto – opera i tre akter

1. akt

Scene 1.

Til bal i paladset synger hertugen af Mantua om et liv med så mange kvinder som muligt – og den særlige glæde ved at gøre sine hoffolk til hanrejer. Overfor hofmanden Borsa nævner hertugen, at han har mødt en ukendt skønhed i kirken og ønsker at erobre hende. Men at han i øvrigt også ønsker at forføre grevinde Ceprano.

Rigoletto, hertugens hofnar, håner de ægtemænd hvis hustruer har hertugens opmærksomhed, herunder grev Ceprano. Han råder hertugen til enten at lade ham fængsle eller henrette. Hertugen ler overbærende, men Ceprano er bestemt ikke tilfreds. En anden af gæsterne, Marullo, fortæller hoffolkene at Rigoletto har en elskerinde, hvilket overrasker dem. Sagen er dog, at Marullo ikke er klar over, at der er tale om Gilda, som er Rigolettos datter.

Ceprano foreslår at give Rigoletto igen for at have hånet dem. Festen afbrydes, da den ældre grev Monterone, hvis datter var blevet forført af hertugen, ankommer. Rigoletto provokerer ham yderligere ved at gøre grin med hans manglende evne til at hævne sin datter. Monterone konfronterer hertugen og bliver med det samme arresteret af hertugens vagter. Inden han føres bort, forbander han hertugen og desuden Rigoletto for at have hånet hans retfærdige vrede. Forbandelsen skræmmer Rigoletto, som tror på myten om, at den gamle mands forbandelser bliver til virkelighed.

Scene 2.

Stadig optaget af den gamle mands forbandelse nærmer Rigoletto sig sit hus, hvor han skjuler sin datter for omverdenen. Han passes op af lejemorderen Sparafucile, der tilbyder ham sine ydelser. Han mener at en herre, med en elskerinde i et sådant kvarter kunne ske at have brug for dem. Rigoletto takker nej, men holder dog muligheden åben for at vende tilbage senere, hvis der skulle opstå behov. Sparafucile vender om mens han gentager sit navn adskillige gange.

Mødet med lejemorderen får Rigoletto til at fundere overligheden mellem de to: Sparfucile slår folk ihjel med sin dolk mens Rigoletto bruger sin skarpe tunge for at ramme sine ofre.

Rigoletto møder og omfavner nu sin datter Gilda. De glæder sig begge over gensynet. Rigoletto har skærmet sin datter fra omverdenen for at hertugen ikke skulle få ideer og forbudt hende at komme andre steder end i kirken. Det har medført, at datteren end ikke kender sin fars hverv, endsige hans navn.

Da Rigoletto er gået, ankommer hertugen, som overhører Gilda betro sig til sin amme, Giovanna, at hun føler skyld over ikke at have fortalt sin far om en ung mand hun har mødt i kirken. Gilda siger at hun blev forelsket i ham, og at hun ville elske ham endnu mere, hvis han var en fattig student. Mens hun erklærer sin kærlighed kommer hertugen ind i overstadigt humør. Gilda kalder skræmt på Giovanna uden at være klar over, at hertugen har sendt hende væk. Hertugen lader som om, han er en student, og overbeviser Gilda om sin kærlighed til hende. Da hun beder om hans navn, opfinder han navnet Gualtier Maldé.

Da Gilda hører støj og frygter, at hendes far er vendt hjem, sender hun hertugen bort, efter at de hastigt har udvekslet løfter om deres kærlighed. Da Gilda igen er alene, tænker hun over sin kærlighed til hertugen, som hun tror er student.

Rigoletto vender senere hjem, mens de fjendtlige hoffolk står udenfor huset. Stadig i den tro, at Gilda er Rigolettos elskerinde. De gør sig klar til at bortføre den hjælpeløse pige og fortæller Rigoletto, at de faktisk er i gang med at bortføre grevinde Ceprano. Rigoletto ser, at de bærer maske og beder om selv at få en. Mens de sætter masken på Rigoletto, blænder de ham også.

Således blændet og bedraget holder Rigoletto stigen, mens de klatrer op til Gildas værelse. Med hjælp fra sin uvidende far, føres Gilda bort af hoffolkene. Ladt alene tilbage fjerner Rigoletto nu maske og øjenbind og forstår, at det er Gilda, der er blevet bortført. Rigoletto synker sammen i fortvivlelse og genkalder sig den gamles forbandelse.

2. akt

Hertugen er bekymret over, at Gilda er forsvundet. Hoffolkene kommer ind og fortæller, at de har bortført Rigolettos elskerinde. Af deres beskrivelse forstår hertugen, at det er Gilda, der er tale om og iler til det rum, hvor hun holdes fanget.

Rigoletto ankommer med påtaget ligegyldighed, mens han synger nonchalant. Samtidig leder han ængsteligt efter Gilda, som han frygter er faldet i hertugens hænder. Hoffolkene lader som om, de ikke bemærker hans nervøsitet og ler overbærende ad ham.

En page kommer ind med et brev fra hertuginden, som ønsker at tale med sin mand. Hoffolkene svarer, at hertugen ikke kan forstyrres nu. Rigoletto forstår da, at Gilda er hos hertugen og afslører til hoffolkenes overraskelse, at Gilda er hans datter. Først forlanger han, siden bønfalder han hoffolkene om at lade ham få sin datter tilbage. Han forsøger at tiltvinge sig adgang til det rum, hvor hun holdes fanget, men hoffolkene blokerer for ham. Efter nogen tid kommer Gilda dog ud, og Rigoletto beordrer hoffolkene bort. De forlader stedet i sikker forvisning om, at Rigoletto er blevet vanvittig. Gilda fortæller nu sin far hvad der er hændt hende, og han forsøger at trøste.

Vi ser, at Monterone føres gennem salen på vej til fængslet. Han standser et øjeblik foran portrættet af hertugen og beklager, at hans forbandelse over ”libertineren” ikke har virket. Rigoletto siger hen for sig selv, at den gamle mand tager fejl. Han, den æreløse hofnar, skal lade torden og lyn ramme den skyldiges hoved. Han gentager løftet, mens Gilda beder om nåde for hendes elsker, hertugen.

3. akt

Noget af Sparafuciles hus er i publikums synsfelt. Rigoletto og Gilda ankommer udenfor huset. Indefra hører vi hertugen synge ”La donna è mobile”.

Det er Maddalena, Sparafuciles søster, som har lokket hertugen til huset. Udenfor hører Rigoletto og Gilda, hvordan hertugen kurtiserer Maddalena. Gilda sørger over hertugens troløshed, men Rigoletto forsikrer hende om, at han er ved at arrangere hævnen over hertugen.

Rigoletto beordrer nu Gilda til at iklæde sig herretøj og rejse til Verona og lader forstå, at han selv vil følge snarest. Således ladt alene indgår Rigoletto nu handlen med Sparafucile, som er parat til at myrde sin gæst for 20 scudi. Rigoletto trækker sig derpå tilbage.

Med nattemørket trækker det op til en tordenstorm, og hertugen beslutter sig for at tilbringe natten hos Maddalena. Sparafucile viser hertugen op til et værelse ovenpå med den tanke at slå ham ihjel i hans søvn.

Gilda vender nu tilbage og står udenfor huset iklædt herretøj. Maddalena, der er faldet for hertugen, bønfalder Sparafucile om at spare hans liv, hvilket han modstræbende går med til, hvis der inden midnat kan findes et andet offer, han kan slå ihjel i stedet. Gilda overhører samtalen og beslutter sig for at ofre sig for hertugen. Hun går ind i huset, hvor Sparafucile dolker hende, og hun falder om, dødeligt såret.

Ved midnat, da Rigoletto vender tilbage med pengene, udleverer Sparafucile en sæk med et lig til ham, og Rigoletto triumferer over sin hævn. Mens han tynger sækken med sten, hører han hertugens stemme synge ”La donna è mobile”. Rigoletto åbner overrasket sækken og finder sin døende datter. For et øjeblik kommer hun til sig selv og udtrykker, hvor glad hun er for at dø for sin elskede. Hun dør i hans favn og Rigoletto udskriger ”La maledizione!”.