Frederik Rolin
Baryton Frederik Rolin er uddannet hos Kirsten Buhl Møller ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har studeret på Operaakademiet i København.
Han fik sin operadebut i 2012 og har sunget partier i operaer af bl.a. Ravel (”L’enfant et les Sortileges”), Puccini (”La Boheme og Madam Butterfly”) og Verdi (”La Traviata). Det er bl.a. foregået hos Opera Frederiksberg, Guiopera, Det Kgl. Teater, Ålborg Opera Festival og Copenhagen Opera Festival.
Hertil koncertaktivitet med flere symfoniorkestre herhjemme og i Skandinavien.
Opera Hedelands gæster kan måske også huske ham fra hans parti i ”Carmen” i 2019.
Frederik har modtaget talentprisen fra Léonie Sonnings Musikfond, Hans Voigts Mindepris og et rejselegat fra Statens Kunstfonds karriereprogram, Den Unge Kunstneriske Elite.